Bevidsthedsterapi (PSYCH-K)

Bevidsthedsterapi

Vores bevidsthed kan anskues på mange måder, men i denne sammenhæng, har jeg valgt at tage udgangspunkt i disse to.

Den bevidste bevidsthed – det bevidste sind (frontallapperne)
Kan forholde sig til fortiden, nutiden og fremtiden, er kreativ, analytisk, rationel, logisk, og prøver hele tiden at løse problemer. Indeholder også drømme, begær, længsler og ønsker for livet.

Underbevidstheden (den ubevidste bevidsthed) – personligheden (database over livet)
Indeholder bl.a. vores følelsesmæssige og mentale blokeringer, overbevisninger, mønstre, vaner og erfaringer. Fungerer som et konstant filter.

Den programmerede underbevidsthed

De fleste af os går rundt og tror at vi er bevidste om det liv vi lever, men det er maksimalt 5% af tiden vi er bevidst bevidste om vores handlinger. 95% af tiden følger vi vores programmerede underbevidsthed. De første 5-7 år af vores liv, virker hjernen som et kamera, der optager alt hvad den oplever, og bliver til en del af vores programmering. Vi tilegner os overbevisninger, holdninger og adfærd fra vores forældre, familie, skole og samfundet, og stort set al denne programmering begrænser vores evner til at være som VI ønsker at være. Dette bliver vores grundlæggende overbevisninger. Programmeringen af, hvordan vi kommer til at være som mennesker gennem tilværelsen, sker de første 5-7 år af vores liv. Man mener faktisk at halvdelen af vores personlighed allerede er blevet programmeret ved fødslen!

MEN det er muligt at ændre denne programmering. Det kan foregå ved at man omprogrammerer underbevidstheden. Hvis du fx bare læser en bog om personlighedsudvikling, så kan det godt være at din bevidste bevidsthed er blevet klogere på, hvad du skal gøre for at blive et bedre menneske, men det ændrer ikke på din programmering. Du vil hurtigt falde tilbage i dine gamle handlingsmønstre, som er styret af underbevidstheden.

Mindfulness

En del af løsningen er, at være mere bevidst, nærværende og til stede i det vi foretager os. Det kan man også kalde for mindfulness. Det er nærmest blevet et buzzword, når man taler om stress, men det handler fx om at man nyder, smager og kigger på sin mad, når man spiser i stedet for bare at skovle det ned mens man ser på TV. Her kan du læse mere om, hvordan du kan træne at leve med mindfulness, bl.a ved hjælp af meditation.

 

At leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i, 
engang for altid er dette.

Piet Hein

 

Kan man tænke sig til ændringer af underbevidstheden

70% af vores tanker er negative og redundante, dvs at vi tænker de samme tanker igen og igen. Hvis vi formår at være mere bevidste om vores tanker, og stopper de negative tanker, når de opstår, og bevidst bliver ved med dette, så vil underbevidstheden begynde at lære af det, og vil dermed blive omprogrammeret. De fleste af os er meget mentale, og går altså og tænker tanker hele tiden.

Det vil sige at vi bruger vores 5% bevidsthed på at tænke og samtidig styrer underbevidstheden resten af showet, fx når vi kører bil, laver mad, tager et bad, løber en tur mm. Det er hårdt arbejde at ændre vores bevidsthed på denne måde. Det kræver meget koncentration at være bevidst om det man foretager sig hele tiden, og ikke pludselig lade tankerne overtage bevidstheden med bekymringer eller problemstillinger vi skal forsøge at løse i fremtiden, eller ting fra fortiden vi ikke har fået afklaret.

Vores tanker kan gøre os syge

Meget sygdom kommer af den stress vi udsætter os selv for ved ikke at leve et liv i balance. Vi har travlt med at leve op til det vi tror andre forventer af os, og går dermed på kompromis med vores egen overbevisning om, hvad der er bedst for os. Det kan også føre til selvdestruktive handlinger. Mange af os lever et liv, der fører os længere og længere væk fra vores livsformål. Det formål, der er meningen med livet, det der giver os den ekstra energi, det der hjælper os med at tage de rigtige beslutninger i livet. Hvis ikke vi lytter til vores egen indre intelligens, så kan vi ende med at blive syge af det. Vores tanker påvirker hjernen, og hjernen udløser en kemi, der matcher vores tanker.

Cellerne i kroppen påvirkes af denne kemi, og det vil sige, at kemien ændrer sig alt efter om vi er glade og lykkelige eller om vi er stressede og bange. Hvis kroppen udsættes for stresshormon over lang tid, så går det ud over immunforsvaret og kroppens evne til at heale sig selv. Desværre lever de fleste et liv, hvor de konstant er stressede i større eller mindre grad. De fleste er ikke selv klar over det, da stresstilstanden er bygget op gennem livet, og dermed føles som normaltilstanden. Vi ved derfor ikke, hvordan det føles ikke at være stresset.

Omprogrammering af underbevidstheden

Heldigvis er der forskellige metoder til at omprogrammere underbevidstheden på en hurtigere og mere effektiv måde.

Underbevidstheden fungerer som en samling af sætninger, som i et Word-dokument. Underbevidstheden evaluerer input i forhold til om de stemmer overens med de overbevisninger, der er programmeret. Det er derfor vanskeligt at tale underbevidstheden til fornuft eller overbevise den om noget, blot ved at blive bevidst om at noget skal ændres. Derfor er det ikke altid nok at gå til en psykolog, og finde frem til, hvilke begivenheder i ens fortid, der har været med til at forme os som de mennesker vi er blevet. Det er fint at få denne bevidsthed, men det ændrer ikke nødvendigvis på vores adfærd, vores tanker og selvopfattelse. Videoen herunder viser, hvordan vores selvopfattelse kan ændre sig, efterhånden som vi påvirkes af vores omgivelser.

PSYCH-K som behandlingsmetode

En mulighed er at benytte sig af PSYCH-K som behandlingsmetode. Navnet var oprindeligt en sammentrækning af psykologi og kinesiologi. Man anvender muskeltest fra kinesiologien, men da det kun er en meget lille del af kinesiologien man benytter sig af, syntes Rob Williams, som opfandt PSYCH-K, at det var lidt misvisende. Han besluttede sig derfor til at lade “K” stå for key, altså nøglen til vores psyke.

Hvordan virker PSYCH-K?

Selve behandlingen går ud på at man fx tager udgangspunkt i en følelse som angst, vrede, tristhed mm eller en overbevisning “Jeg er ikke god nok”, “Jeg er bange for store hunde” osv. En del af filosofien bag denne behandlingsform er, at disse følelser og/eller overbevisninger skaber en ubalance mellem højre og venstre hjernehalvdel. Personligt mener jeg at en sådan ubalancen er langt mere omfattende end “blot” mellem vores hjernehalvdele. Jeg mener at ubalancen går ind og påvirker hver eneste celle i kroppen. Ofte vil klienter opleve at en følelse under behandlingen er forbundet med en helt konkret fysisk fornemmelse i kroppen. Jeg benytter mig derfor ofte af en kombination med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi, for at forstærke effekten af PSYCH-K. Det har jeg erfaring for har særdeles god effekt.

Interessant link:
Bruce Lipton – The Biology of Belief (video – spilletid 1:32:56)

Share This