Belastningsskader og knoglebrud

Belastningsskader

Der findes mange former for belastningsskader. Ofte handler det om at belastningen er for stor, altså for tung. Eller at man kommer ud i en yderposition, som kroppen ikke er vant til og hvor den ikke er så stærk. Men det kan også være mange gentagelse af den samme bevægelse. Og en kombination af disse er særligt slem.

Denne type skader ses ofte i

  • knæ og hofter (overvægt, motionister og sportsfolk, skiløbere, håndværkere)
  • skulder og albuer (tennisalbue/golfalbue, musearm)
  • albuer (sportsskader, faldeulykker)

De typer klienter jeg får flest af inden for denne kategori er sportsfolk (løbere, cykelryttere og triathleter) som har pådraget sig skader. Enten gennem for intens træning, eller pga uheld.

Hvordan kan man behandle belastningsskader?

Når jeg behandler belastningsskader, benytter jeg mig af et mix af flere terapiformer. Jeg har rigtig gode erfaringer med på den måde at få kroppen og specielt strukturerne omkring det belastede område til at slappe af. Det dæmper inflammationen, giver bedre flow, så kroppen bedre kan komme til at heale det der er beskadiget. På den måde kan man hurtigere blive smertefri, og healingsprocessen fremskyndes.

Knoglebrud

Jeg har gode erfaringer med at behandle klienter med forskellige former for knoglebrud. Det kan både være efter ulykker, træthedsbrud, og ifm operationer af fx hofter og knæ. Min erfaring er, at jeg vha min behandlingsform, som ved belastningsskaderne, kan lindre smerterne, så de forsvinder hurtigere. Det sker bl.a. fordi det hjælper til med hurtigere at fjerne hævelserne og inflammationen i det pågældende område. Samtidig heler knoglerne også hurtigere end normalt. Men det kræver intensiv behandling og at man starter hurtigst muligt efter ulykke eller operation. Jo før man starter, jo hurtigere kan man støtte kroppen i helingsprocessen.

Hvad kan man gøre for at får knogler til at hele hurtigere?

Hvis man ikke griber det rigtigt an, ender det for mange med at genoptræningsformløbet bliver MEGET længere end nødvendigt. Et brud kan fx tage fra 1-3 måneder at hele, afhængig af hvor det er. Hvis man i hele den periode er inaktiv i det pågældende område, så kan det måske tage et halvt til et helt år at genoptræne til fuld styrke igen. Hvis man derfor tager ansvar for sin egen heling og arbejder intensivt med det, så kan man få færre smerter og afkorte processen betragteligt.

Kontakt mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig i forhold til dine skader. Du kan også booke en tid online.

Kjeld AdamMine egne erfaringer med belastningsskader og knoglebrud

Som langdistanceløber, har jeg selv mærket en del til belastningsskader på egen krop. Jeg har desuden haft den uheldige oplevelse at falde og brække skulderen i et løb.

Da jeg begyndte at træne længere løbedistancer var jeg endnu en temmelig urutineret løber, så jeg begik rigtig mange begynderfejl i starten. Fx øgede jeg både hastighed og distance for hurtigt. Det betød at jeg næsten konstant var overbelastet et eller andet sted i bevægeapparatet. Men heldigvis vidste jeg, hvordan jeg kunne hjælpe min krop til hurtigere at blive klar igen, så missede faktisk ikke så meget træning.

Som jeg beskrev før, så har jeg oplevet at falde og brække skulderen under et løb. Men allerede 14 dage efter kunne jeg stille op i det næste løb, og lavede endda PR (Personlig Rekord) på distancen. Du kan læse mere om den oplevelse her.

 

Share This