Referencer
“Hvis man kan få den følelse på dåse, vil jeg gerne bestille en palle-fuld”
Først vil jeg sige, at du virker meget professionel i din måde at modtage en på. Venlig, imødekommende og god til at forklare.
Da du lavede de lette tryk langs rygraden, mærkede jeg først varme derefter en slags sitren i området omkrig det. Som om vævet blev vakt til live. Flere steder oplevede jeg at det strålede ud i kroppen, en slags behagelig smerte, hvis man kan sige sådan.
Omkring skulderbladene følte jeg sorg.
Min ryg er stadig helt varm og jeg er behageligt træt.
De “rystelser” du lavede bagefter var også rart. Jeg mærkede at det var rart at “overgive” sig, ikke stritte imod, plus det fik mig lidt ned i kroppen. Det var RIGTIGT rart da du skubbede under fødderne, det gav jordforbindelse, hvilket jeg virkelig trængte til! Da du fyldte mine chakraer op, kunne jeg virkelig mærke energien strømme ind i mig.
Men det vildeste var godt nok det du lavede med mit hovede!!! Jeg har ALDRIG været så afslappet før, som jeg var der! Jeg var helt væk! Ude af kroppen, ude at rejse, ingen spekulationer eller noget som helst. Jeg fløj bare rundt i gamle gader, gennem buede hvælvinger – og jeg følte mig så fri og glad. Hvis man kan få den følelse på dåse, vil jeg gerne bestille en palle-fuld.
Jeg mærker tydeligt, at den behandling du giver, er den helt rigtige, fordi den er blid. Min krop er vant til at forsvare sig, men når det er så blidt, bliver kamp/flugt mekanismen ikke aktiveret og dermed tillader min krop de ændringer som sker. Det er en ubeskrivelig følelse, endelig at mærke en form for overgivelse.
Knus og tak ❤
Nina
“…jeg tror ikke at jeg er stødt på en healingskvalitet af samme støbning som den jeg har oplevet hos Kjeld”
Kjeld har en meget subtil, næsten underspillet – men meget kraftig energi i sin healingsform. Flere gange under behandlingen var effekten så kraftig, at havde det ikke været for den meget fine, lette kvalitet i energiarbejdet, havde det næsten været for voldsomt.
Ikke desto mindre må jeg sige at jeg ikke tror jeg er stødt på en healingskvalitet af samme støbning som den jeg har oplevet hos Kjeld og jeg gik derfra, på en gang let, afklaret og jordforbundet.
Tusind tak
Jesper
“På vejen hjem i toget følte jeg mig rolig og tilfreds som Dalai Lama”
Det var endnu engang en helt utrolig behagelig og blid behandling.
Jeg følte mig tryg fordi jeg oplevede Kjeld som virkelig nænsom og dygtig til at møde mig dér hvor jeg er. Han var 100% nærværende og formede behandlingen præcist efter mine behov.
Jeg havde flere stærke kropslige aha-oplevelser undervejs. Ukendte rum rundt omkring i mig åbnede sig op og udfoldede sig.
Til sidst, da jeg var helt afslappet strømmede der lette lykkefølelser gennem alle mine celler og hele min krop blev ligesom forvandlet til ét stort indre smil.
På vejen hjem i toget følte jeg mig rolig og tilfreds som Dalai Lama. Og det er imponerende, for da jeg ankom til behandlingen var mit stress niveau relativt højt.
Kjeld er utrolig respektfuld og engageret i det han gør.
Jeg vil egentlig kalde Kjelds behandlinger ‘Magisk Kropsterapi’. Der er vitterligt noget Harry Potter over, at han med så ganske fine og blide, virkelig underspillede berøringer kan udrette så meget! Og at jeg kan føle tydelige energifornemmelser i min krop, især når han healer og når han giver kranio sakral terapi.
Lóa
“Det viste sig meget tydeligt, hvor i kroppen jeg var låst, og jeg følte det som en pause for smerter i ryggen”
Det var min første gang til behandling hos Kjeld, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente, men kombinationen af healing og kranio sakral terapi tiltalte mig. Til afslappende musik bevæger Kjeld hænderne svævende langsomt ovenover ryggen, og man mærker en masse varme komme strømmende fra hænderne. Derefter laver Kjeld stille og roligt nogle punkter på ryggen med fingrene.
Disse to metoder fik mig til at blive yderst opmærksom på netop hvert enkelt af disse områder på ryggen, noget jeg som piskesmældsskadet har stor brug for, da det kan være svært efter rygtrauma at ‘connecte’ med dele af kroppen.
En del af behandlingen var at løsne op i ryggen og kroppen igennem benene. Dette var en af mine favorit dele af behandlingen. Det viste sig meget tydeligt, hvor i kroppen jeg var låst, og jeg følte det som en pause for smerter i ryggen. Behandlingen er en kombinationsbehandling, hvor der både fokuseres på fysisk at løsne op i kroppen, dog uden massage, samt healing så man får det mentale aspekt med.
Jeg har igennem længere tid haft meget travlt og været stresset, men Kjeld formåede at få mig til fuldstændig at lukke for tankestrømmen og komme i en helt utrolig afslappet tilstand, som holdt sig resten af dagen, det har efterfølgende sænket mit stressniveau i skrivende stund en uge efter behandlingen.
Alt i alt en meget spændende og anderledes behandlingsform, hvor du både fysisk og mentalt får genopladet batterierne. At Kjeld ovenikøbet er uddannet indenfor sundhed og sygdomslære, og derved har en god viden om diverse heldbredsproblemer, hvilken han gerne deler af efter endt behandling, er ligeledes et stort plus.
Line
“…jeg føler mig meget i kontakt med mig selv. Lidt som efter en dyb meditation”
Har følelsen af at der er sket meget på de par timer behandlingen tog. Er så træt, og en smule ved siden af mig selv. Samtidig med at jeg føler mig meget i kontakt med mig selv. Lidt som efter en dyb meditation.
Fik mange tankevækkende ord med mig, der gav genklang dybt ind. Det var en ret fin oplevelse. Som om min kerne, min essens blev berørt meget let.
Føler mig blød og alligevel let i kroppen. Smerterne i venstre skulder er helt væk.
Det var fint at ligge der og blive berørt ganske let, bare at skulle mærke ind i hvis noget kom op. At der var plads til at blive berørt af hvad der nu måtte komme, og jeg kom i kontakt med noget sorg. Senere, da jeg lå på ryggen, og blev rørt ganske let i kanten af kraniet var det som om hele min krop vuggede ganske let frem og tilbage. Og det at have kontakt med hele kroppen i så let en bevægelse var helt fantastisk. Jeg kom ned i en meget dyb afslapning/afspænding, på kanten af søvn.
Selv om jeg stadig er lidt ør, er jeg også glad, let, tilstede. Har lyst til at forblive i denne tilstand.
Trine
“Jeg er stadig forundret over at jeg ikke har smerter i min ryg om morgenen”
Min oplevelse med behandlingen var at jeg mærkede hvordan mine muskler begyndte at slappe af, så jeg kunne synke længere og længere ned i madrassen. Befriende at give slip i de spændinger som jeg går med til hverdag. Min krop reagerede på behandlingen og vi fik en snak om det, hvilket gjorde det meget nemmere for mig at forstå hvad jeg reagerede på. Især på min rygrad kunne jeg mærke en stor forskel på hvordan jeg slappede af og det havde en effekt helt inde i mine organer.
Det var meget mærkeligt at fornemme. Jeg fik det ligesom om at jeg havde sidestik. Men det forsvandt lige så snart jeg kom om på ryggen. Kjeld mente at det kunne have noget at gøre med at jeg holder mine følelser tilbage. Det kan han meget vel have ret i. Jeg var meget afslappet efter behandlingen så jeg kunne dårligt løfte mine arme og ben. Hvor skønt at mærke sådan en ro i kroppen. Det er længe siden jeg har været så afspændt.
Det bedste var da Kjeld fik en snak med mig bagefter, om alt det som kom frem under behandlingen, som havde relevans med hvor jeg var lige nu og her. Det er en meget blid form for behandling, som jeg varmt kan anbefale til alle. Jeg er stadig forundret over at jeg ikke har smerter i min ryg om morgenen. Det er næsten som om at jeg forventer at det skal gøre ondt når jeg rejser mig. Men det er slut nu.
Tak for det Kjeld.
Edda
“Jeg kunne sidde i skrædderstilling her til aften. Fantastisk…”
Wauw det må jeg nok sige, tænk at jeg skulle opleve det bare ved fem behandlinger hos dig.
Du havde fokus på mine hofter og bækkenet i dag og det gav pote. Jeg kunne sidde i skrædderstilling her til aften. Fantastisk… Det er mange år siden jeg har kunnet det.
Hold da op hvor skønt at kunne det.
Jeg havde før smerter i hofte, lår og lænden hvis jeg prøvede at sætte mig i skrædderstillingen.
Nu efter din behandling i dag er det ren fornøjelse at sætte mig i skrædderstillingen. Fantastisk.
Din behandling i dag var helt ubeskrivelig. Jeg mærkede også andre skønne ting i dag. Blandt andet mærkede jeg i lænden, at der kom et lille knæk, som en lille gren der bliver brækket over. Det føltes befriende og var meget blidt på samme tid. Det har hjulpet med at jeg er blevet så meget mere smidig. Tak for din kæmpe store hjælp.
Det er fantastisk.
Kh Edda
“Med nænsomhed guides kroppen til at vende tilbage til sin essens”
Dette er et meget behageligt sted at være. Jeg oplevede en respektfuld og omsorgsfuld tone og miljø. Det er en ultrablid behandling, hvor der er plads og rum til at lade selvet komme til stede og den indre kerne igen finde ro. Med nænsomhed guides kroppen til at vende tilbage til sin essens.
Lisbeth
“Under behandlingen fik jeg fornemmelse af bobler, champagnebobler i hele kroppen”
Føler mig blød og rund. Både i kroppen og også mentalt. Let og glad.Var sprød med let til tårer da jeg kom, og havde haft en snert af migræne om morgenen.
Men efter behandlingen føler jeg mig hel, kan mærke hele min krop, næsten som om det er ud i hver celle af kroppen. I hvert fald en meget tydelig kontakt og fornemmelse af at jeg er hele min krop.
Fra fodsålerne til issen og ud i fingerspidserne. Under behandlingen fik jeg fornemmelse af bobler, champagnebobler i hele kroppen. Store bobler i torso og mindre ud i benene, og igen mindre i arme og fingre. Det prikkede og sitrede i mit ansigt og særligt læberne – som var der virkeligt kommet liv. En utroligt sansende og fantastisk dejlig oplevelse, som jeg bare ønskede blev ved.
Der blev åbnet for en enorm glæde, følte mig helt “gennemlyst” …som om der kom lys gennem mig, og havde lyst til at le af bare glæde.
Her flere timer efter, kan jeg indmellem mærke denne livgivende boblen i hud, læber, og er fyldt af mildhed og glæde, og en stor ro. Ved ikke om det er fordi jeg pludselig er opmærksom på min nakke, men det føles som om der er en bevægelighed der ikke har været der et stykke tid. Ubesværet og uden den mindste “smerte” eller ømhed, kan jeg dreje hovedet. Mærke skuldre og nakke hænger sammen, uden denne ømhed som jeg nok ofte har.
Trine
“Jeg får flere gange en oplevelse af at være kropløs helt uden smerter nogen steder”
Jeg har i dag været til min første behandling hos Kjeld Adam, og jeg må simpelthen anbefale både ham og hans kunnen.
Kjeld er med det samme tillidsvækkende, og jeg følte mig meget tryg og i gode hænder. Jeg må sige, at jeg her til aften ikke er et sekund i tvivl om, at han kan noget ud over det sædvanlige.
Jeg kom med stærke smerter i det meste af kroppen, primært i nedre ryg grundet en diskusprolaps. Behandlingen startede med, at jeg lå på maven, mens Kjeld nænsomt og let lod sine fingre og hænder arbejde sig langsomt fra læn til og med nakke.
Det første jeg mærker er, at smerterne tiltager i lænden, men jeg er helt tryg, for jeg mærker også, at det ikke er en dårlig ændring, men en følge af at min krop arbejder, smerterne aftager igen. Dernæst begynder mine tarme at arbejde og larmer lidt, jeg får det meget varmt, og sådan fortsætter det hele vejen op med små signaler om at noget sker.
Jeg ligger nu på ryggen, og igen begynder Kjelds nænsomme arbejde, mens jeg nu endnu tydeligere mærker at her sker noget, som ikke kan forklares men mærkes meget tydeligt. Jeg får flere gange en oplevelse af at være kropløs helt uden smerter nogen steder, på andre tidspunkter er det som om lys skyller ind over mig, som bølger, for at eksploderer som fyrværkeri foran mit ansigt, meget mærkeligt men smukt.
Hele min krop og system arbejdede på højtryk flere timer efter, og jeg gik hjem med en ny opdaget opmærksomhed på hele min krop.
De bedste anbefalinger
Heidi
“…følte på et tidspunkt at du kun holdt mig i benene og at jeg svævede – fantastisk fornemmelse”
Det er lang tid siden jeg har følt mig så energifyldt, som da jeg forlod dig i går. Gik i gang med rengøring derhjemme og oprydning osv.
Når det så er sagt, så faldt jeg også om til sengetid og sov SÅ dejligt totalt drømmeløs. (normalt drømmer jeg sindssygt meget – og meget underligt og mærkeligt og i mange små seancer uden hold i virkeligheden). SÅ når jeg endelig har en nat uden drømme, føler mig så dejligt udhvilet om morgenen. Det gør jeg også i dag. Men jeg synes min krop er træt idag, men det er mit sind/mentale tilstand ikke.
Selve seancen, var så vidunderlig fredfyldt – følte på et tidspunkt at du kun holdt mig i benene og at jeg svævede – fantastisk fornemmelse. Og alle de skønne farver der var inde i hovedet – dejligt.
Mange hilsner
Elsabeth
“Det føltes fremmed, rigtigt og forløsende – som en hjælp til at få åbnet en dør mellem krop og sjæl”
Min første behandling hos dig var en fantastisk oplevelse.
Jeg følte mig allerede tryg i den indledende samtale, hvor jeg fortalte om mig selv, mit liv og mine mange fysiske skavanker og smerter.
Jeg hørte mig selv fortælle om perioder, episoder, områder af mig, som jeg ellers ikke formår uden et dybere kendskab til tilhøreren.
Selve behandlingen overraskede mig vældig meget.
Jeg selv var helt fokuseret på min kropslige fornemmelse og tænkte meget på det faktuelle, der kunne være i dette, da du først berørte min ryg med lette fingerspidser. Men da jeg senere lå på ryggen, følte jeg mig stille og blidt ført hen imod en kontakt til dybere følelser, som jeg har undertrykt i mange år.
Altså en kontakt til min følelsesmæssige smerte gennem min krop.
Det føltes fremmed, rigtigt og forløsende – som en hjælp til at få åbnet en dør mellem krop og sjæl.
Denne oplevelse efterfulgtes af en del i behandlingen, hvor du holdt om og berørte mit hoved.
Det føltes vildt afslappende, og jeg overlod meget ukarakteristisk for mig hele ansvaret for at holde mit hoved til dig – Til gengæld kunne jeg ikke mærke nogen smerter – Det var som at svæve et kærligt sted.
En følelse, jeg vil ønske mig en masse mere af.
Det var vigtigt for mig, at vi til slut havde en opklarende, respektfuld, anerkendende samtale om mine oplevelser.
Den vil jeg arbejde videre på i mit arbejde med mig selv i ønsket om at skrue ned for “tanketyraniet” og op for Min krop, som husker!
Nu sidder jeg i skrivende stund og lykønsker mig selv med min “indsats” i dag – Træt og fysisk slatten men glad og håbefuld.
Glæder mig til vores næste session
KH Pia
“…ekstrem dygtig og kompetent behandler, som har skabt sin egen unikke syntese af forskellige terapiformer”
Kjeld er en ekstrem dygtig og kompetent behandler, som har skabt sin egen unikke syntese af forskellige terapiformer. Hos ham oplever jeg en dybde og nænsomhed jeg sjældent har mødt.
Kærligst Lea
“…unik behandlingsform for både at (gen-)finde kropskontakt og følelsesmæssig balance, samt naturligt at opløse både psykiske, fysiske, midlertidige og kroniske smerter”
Terapien startede med en kort snak om min livssituation, fordi K er min ven ku’ jeg ikke helt regne ud hvor meget af det der var en del af behandlingen. Men det virkede meningsfuldt at tale lidt om hvordan jeg gik og havde det for tiden som indgangsvinkel til mødet med min krops tilstand og behov.
Generelt meddelte jeg at jeg syntes jeg var i god kontakt med min krop, men at der for tiden er meget at se til og en del store og uafklarede spørgsmål og at situationen samlet set er udfordrende og ja også stressende.
Selve behandlingen var meget behagelig og afspændende. Jeg følte mig kropsligt meget taknemmelig hele vejen igennem. Kombinationen af kontakt med de forskellige chakraer, for mig særligt rod-, solar-, og hjerte- og kronechakra, bindevævsmassagen og den meditative ro gav plads til fordybelse og kontakt til kroppen ramte plet hos mig. Jeg var også taknemmelig for at jeg kunne tale eller tie efter behov – tavshed til at gå kropsligt med ind i oplevelsen er jeg typen der sætter pris på.
Under cranio-sakralterapien mærkede jeg en brændende fornemmelse i hele mit baghoved og følelsen af en påbegyndt afspænding efter langvarige spændinger i hovedet pga. tanker/bekymringer, følelser men også kontakt til mit tidligere post-commotionelle syndrom påført i starten af 2009. At cranio-sakral-afspændingen lå til sidst i behandlingen fandt jeg meget passende. Det gav samtidig plads til åbent at bearbejde de følelsesmæssige og fysiske indtryk under stadig afspændte forhold.
Efter behandlingen følte jeg mig meget træt og at jeg var i dyb kontakt med mine følelser og med min krop. Evalueringen af hvad K havde oplevet i behandlingen af min krop kunne jeg nikke meget genkendende til. Helt specifikt nævnte K mit hofteområde, som vi ikke før behandlingen havde talt om, et problemområde der det sidste års tid har givet mig mange problemer og som jeg har været til adskillige behandlere med, inklusiv medicinsk læge, uden held med at få problemet væk.
Under behandlingen følte jeg klart at K kom i kontakt med den næsten konstante smerte jeg har dér og den forsvandt også momentvis. Under de vellykkede afspændinger af hofteområdet oplevede jeg følelsesmæssigt forklaringer i billeder på hvad problemet var for mig, noget som jeg vil ta’ med mig videre i mine beslutningsforløb.
De fysiske symptomer smerter i mine led og hofte mærkes på en måde positivt aktiverede. Efter behandlingen følte jeg mig klart mere afspændt samt følelsesmæssigt afklaret og beslutningsdygtig. De fysiske omgivelser var behagelige og rolige for øje og øre hvilket også var dejligt.
Jeg er meget spændt på hvordan jeg har det i morgen og ser det bestemt som en unik behandlingsform for både at (gen-)finde kropskontakt og følelsesmæssig balance, samt naturligt at opløse både psykiske, fysiske, midlertidige og kroniske smerter.
Kærlige hilsner fra Christine
Og tak ???? !
“Jeg giver dig 10 stjerner på en skala fra 1 til 10”
Det var med noget bekymring jeg kom til din bopæl, et fremmet sted, en boligblok, en opgang, en fremmed mand, der bad mig tage næste alt mit tøj af og lægge mig på briksen, jeg burde være smigret, en stor dame og så i min alder, men blufærdig som jeg er så var det lidt skræmmende.
Men jeg vil sige dig tusind tak for din tid til at lytte, og behandling af mig.
Jeg må sige det var professionelt, etisk og meget empatisk og givende.
De to timer forsvandt som dug for solen.
Jeg tænker på og bruger endnu, og med god hjælp i hverdagen, det du sagde.
Din afslappende behandling, hvor jeg fik følelsen af min egen krop, fra top til tå, var en stor oplevelse for mig.
Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg var tynget af stress, men jeg havde en følelse af at finde lidt af mig selv, og den følelse var god.
Og du glemte mig ikke bare fordi jeg gik ud af din dør, der kom en SMS besked om vitamintilskud der var gavnlige for mig, og en sød besked om at ha en god sommer.
Jeg giver dig 10 stjerner på en skala fra 1 til 10.
Tusind tak for din hjælp og støtte på en af de svære dage.
Med venlig hilsen
Pia