42 26 25 24 [email protected]

Et knoglebrud i foden truede deltagelsen i marathonløb

24. maj 2017 væltede Pia på cyklen, og kom til at lave et vrid på højre fod. Det resulterede i et afrivningsbrud på basis af den proksimale 5. metatars (mellemfodsknoglen på lilletåen).

Pia er langdistanceløber, og havde netop gennemført Copenhagen Marathon blot 3 dage før ulykken. Men det næste marathonløb var allerede plottet ind i kalenderen. Efter planen skulle hun nemlig deltage i Berlin Marathon 24. september 2017. Altså blot 4 måneder efter ulykken.

 

Pia på krykker efter knoglebrud i foden

Det så ikke lovende ud, at Pia skulle komme til at deltage i Berlin Marathon, blot 4 måneder efter knoglebruddet i foden.

 

Da jeg behandlede Pia første gang den 29. maj 2017, var foden stadig meget hævet. Både omkring bruddet og ved fodleddet, som også havde fået en hård medfart i faldet.

 

Fod efter 1. behandling

Dette billede blev taget umiddelbart efter første behandling. Det interessante var at farven i løbet af behandlingen havde flyttet sig fra midt på foden og ud mod tæerne.

 

Fod efter en uge

Efter en uge så foden sådan ud. Den er nu langt mindre hævet. Man kan se at senerne er blevet mere markerede.

 

Hvordan hjalp behandlingen?

Ud over at selve behandlingen gav mere ro i det skadede område, så fremskyndede det også helingen. Behandlingen og den rådgivning Pia fik under forløbet, betød at hendes hævelser og smerter forsvandt hurtigt. Hun tog ikke noget smertestillende medicin overhovedet. Faktisk havde hun det så godt i foden, bare efter første behandling, at hun udtalte, at hun havde lyst til at løbe en tur. Det var naturligvis ikke på nogen måde muligt, men bare det at hun havde den følelse, siger lidt om hendes tilstand.

Samtidig med behandlingerne, fulgte jeg Pias helingsproces, og rådgav løbende om hvordan hun kunne bruge og træne det berørte område. Det betød at hendes bevægelighed og mobilitet blev væsentligt mindre nedsat end hvis hun havde fulgt den anbefalede behandling fra sundhedssystemet.

Efter godt 6 uger var hun i stand til at løbe over 10 km i moderat tempo, uden smerter før, under eller efter løbet. Dette skal ses i forhold til at lægerne havde sagt at hun under ingen omstændigheder måtte BEGYNDE at træne før der var gået mindst 3 måneder. I mange tilfælde ville man skulle trappe træningsmængden meget langsomt op fordi muskler, sener osv var blevet stive og forkortede pga den lange periode med passivitet. For hurtig optrapning kan medføre stor risiko for nye skader.

Er der sket et mirakel?

Er det et mirakel at foden er helet så hurtigt? Nej det mener jeg bestemt ikke. Under de rette omstændigheder, er kroppen i stand til at hele relativt hurtigt. Vores sundhedssystem bygger i mange tilfælde på laveste fællesnævner. Jeg går ud fra at det er fordi man vurderer at det er billigere at alle får samme behandling. Så er det standardiseret, og patienterne kommer hurtigt ind og hurtigt ud igen. Man behøver ikke at forholde sig så meget til de specifikke skader, og man behøver ikke at bruge så lang tid på at rådgive patienterne. I bedste fald får de en folder med hjem med nogle øvelser.

 

Afrivningsbrud af basis på 5. metatars (tennisbrud)

Konservativ behandling

  • Ikke-dislocerede brud
  • Gågips i 5 uger (evt. kun elastisk bandage og brug af stivsålede sko), belastning fra start
  • Vægtbæring tillades så meget, som patienten kan klare
  • De fleste af disse brud heler klinisk på 3-6 uger og radiologisk på 8 uger

 

Såkaldt tennisbrud er meget almindeligt. Skaden er ofte forbundet med en ankelskade på udsiden af foden.

Bruddet opstår ved tilhæftningen af en sene, som fæstner på basis af 5. metatars. Ved kraftig stræk i senen (ved en skade) kan den rive en del af knoglen af. Behandlingen er normalt gågips i 5 uger, eventuelt kun elastisk bandage. Man kan belaste til smertegrænsen fra begyndelsen.

Det kan nogle gange være nødvendigt at operere, hvis der er stor fejlstilling, eller hvis bruddet går ind i leddet. Bruddet bliver da fæstnet med metalpinde, ståltråd eller skrue. Når man fjerner gipsen, tages røntgenkontrol. Hvis bruddet ikke heler, kan det være nødvendigt at skrue knoglestykket fast.

Kilde:  Lægehåndbogen

Et spørgsmål om økonomi

Jeg går selvfølgelig heller ikke ind for at vi bare skal spilde en masse ressourcer, hvis ikke det giver mening. Problemet er bare at fx et brud i foden, kan være mere eller mindre kompliceret. Dermed kan det også være meget individuelt, hvilken behandling den enkelte skal have, hvis man ønsker at patienten skal komme sig hurtigst muligt. Det lader bare ikke til at være en parameter man tager med i sundhedssystemets regnestykke.

Som man kan se i faktaboksen ovenfor, så anvender man en meget konservativ behandlingsform. Det vil sige at man fikserer foden i meget lang tid for at sikre sig at knoglerne vokser korrekt sammen. Efter ca. 10 dage kommer man til kontrol, og hvis det ellers ser ud til at hele som det skal, så lukker de sagen og man er ikke længere “en belastning” for systemet. Man skal så fortsætte med at have foden fikseret i den angivne tid, og herefter står man selv for eventuel genoptræning mm. På billedet herunder, kan man se, hvordan foden kan fikseres i en ROM-walker, som kan tages af og på, og som man kan bruge i stedet for gips.

 

Fod i en ROM-walker (gå-støvle)

Pia sidder her på sit arbejde, iført en såkaldt ROM-walker eller gå-støvle, som man også kalder dem.

 

Passivitet kan være en stor ulempe

Den store udfordring efter et knoglebrud er, at knoglerne skal vokse ordentligt sammen. I Pias tilfælde var bruddet sket i en knogle, som har en relativt dårlig blodforsyning, og man kan derfor risikere at det tager længere tid for knoglen at hele. Og i nogle tilfælder vokser knoglen ikke sammen men danner brusk eller andet væv mellem brudfladerne. For at knoglerne kan vokse ordentligt sammen, så må området ikke belastes og blive forstyrret, da bruddet derved kan gå op igen.

Men det er heller ikke nogen god ide at være alt for passiv i det berørte område. Hvis man er for passiv og statisk, så kan det blive ved med at være hævet i lang tid, og dermed være smertefuldt. Med bevægelse hjælper man væsken med at blive drænet fra området. Selvfølgelig skal man også sørge for at holde foden hævet over hjertet, men en kombination gør at hævelsen ofte hurtigt forsvinder. En anden kæmpe ulempe ved at være for passiv er, at for hver dag der går så bliver man mere og mere stiv og immobil. Samtidig svækkes styrken i muskler, sener, bindevæv osv i området.

Genoptræning

Jo længere tid man har været passiv, jo mere forlænger man den tid man efterfølgende skal bruge på genoptræning. Hvis man er rigtig uheldig, så tager det kun en uge for et led at blive stift, men et halvt år at genoptræne leddet til samme bevægelighed og styrke som før skaden! Et led skal holdes i bevægelse hele tiden. Den ledvæske, der gør leddet smidigt, kræver bevægelse for at kunne smøre leddet. Ellers bliver det hurtigt stift. På sammen måde bliver muskler og sener, der ikke bruges, hurtigt korte og stive. Med skader som den Pia havde fået, kan man risikere at akillessenen hurtigt bliver for kort. Mange løbere har prøvet at have problemer med deres akillessener, og ved hvor lang tid det kan tage at genoptræne en belastet eller skadet sene.

Hvis man ikke er opmærksom og har viden om det, så kan man altså i mange tilfælde ende med at få følgevirkninger, der tager meget længere tid at komme sig over, end den skade, der oprindeligt var årsag. Dette ser jeg som et kæmpe problem ved den måde man behandler på i vores sundhedssystem. De ser ikke så meget på, hvor lang tid det tager før en patient har genopnået fuld førlighed, mobilitet og styrke. De ser kun på, hvor hurtigt de kan få dem ud af systemet igen.

Man kan prøve at overveje, hvor meget det koster samfundet, at patienter er sygemeldt i længere tid, og samtidig skal bruge meget længere tid på genoptræning. Og denne genoptræning er måske ovenikøbet betalt helt eller delvis af sundhedssystemet. Disse ressourcer mener jeg kunne være brugt bedre på en mere målrettet behandling. En vigtig faktor er selvfølgelig også at patienterne hurtigere for en ordentlig livskvalitet igen, og ikke skal gå rundt og lide under deres kvaler i længere tid end højst nødvendigt.

 

Klientudtalelse

Jeg havde netop overstået CPH Marathon i maj og var så uheldig at falde af cyklen og få et brud i foden. Lægens dom var min. 4-5 uger i ROM Walker (støvle) som jeg også skulle sove med. Dvs. foden skulle fikseres fuldstændigt 24 timer i døgnet. Desuden skulle jeg glemme alt om løb de næste 3 måneder. Det var en helt uoverskuelig besked ! Da jeg jo også havde et Berlin marathon planlagt til September.

Jeg startede behandling hos Kjeld, som bla rådede mig til at tage støvlen af derhjemme, når jeg havde foden op af og bevæge fod og tæer så meget som muligt. Jeg kunne se at hævelsen faldt for hver behandling og foden “faldt til ro” og jeg har ikke taget smertestillende overhovedet i forløbet. Efter 3 uger begyndte jeg at kunne støtte på foden uden støvlen og efter 4 uger kom den helt af.
Efter 6 uger kom jeg i løbeskoene igen og jeg er optimistisk omkring Berlin marathon, som stadig er målet.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg havde overholdt lægernes råd og holdt min fod fuldstændigt fikseret, ville jeg ikke være så langt som jeg er nu.
Jeg kan kun give Kjeld mine varmeste anbefalinger 🙂 

Pia

Forudsætninger for en vellykket behandling

Som jeg skrev tidligere, så bliver man nødt til at se på det enkelte tilfælde af brud og andre skader. Det er derfor ikke nødvendigvis altid at man kan følge ovenstående tilgang. Der er nogle vigtige forudsætninger for at behandlingen bliver en succes. Man skal være indstillet på selv at tage ansvar for sin egen helingsproces. Det betyder fx at arbejde med smerten som styrende del af processen. Og jævnligt at lave øvelser for at understøtte og fremskynde helingsprocessen. Hvis man ikke har mod på dette, vil jeg anbefale at man vælger sundhedssystemets mere konservative tilgang.

Her kan du i øvrigt læse om min personlige oplevelse af et brud i skulderen.

Kontakt mig, hvis du vil høre mere, om hvordan jeg kan hjælpe dig. Det kan være at du har fået en sportsskade eller anden skade, eller at du er blevet opereret eller lignende, der potentielt kan føre til et længere helingsforløb. Du kan booke en tid online herunder.

Indholdet er gengivet med accept fra den eller de personer, der optræder i dette indlæg.

Ønsker du at booke en tid?

Share This