Dynamisk ansigtsmassage København
Hvad er Dynamisk ansigtsmassage?
En behandling med Dynamisk ansigtsmassage er ikke kun en fysisk berøring af ansigtet. Ved at arbejde med ansigtet aktiveres bl.a. også det sociale nervesystem. Vores ansigtsudtryk og muligheder for at bruge det i kommunikationen med andre mennesker er en afgørende faktor for at kunne læse andre mennesker og dermed indgå i en afbalanceret relation. Er vores eget system i ubalance mindskes vores evne til at interagere med andre og forstå dem på et dybere plan. Dette ses f.eks. hos personer med autisme samt personer med stress eller depressioner.
Dynamisk ansigtsmassage er en kærlig og blid behandling at modtage. Den giver en følelse af ren forkælelse.
Problematikker kunne være:
- Evnen til at fungere socialt, både hos børn og voksne
- Ansigtslammelser
- Ansigtssmerter
- Slappe ansigtsmuskler
- “Stone-face”
- Stammen
- Forkølelse
- Bihuleproblemer
- Smerter omkring tænderne
- Motoriske taleproblemer
- Spændinger i ansigt, kæbe, nakke og skuldre
- Problemer med organer og fordøjelsen
- Mimiske rynker og furer
- Og meget andet, som dukker op i feltet
Dynamisk ansigtsmassage kan kombineres med andre behandlingsformer, fx som en del af en fuld kropsmassage. Hvis du ønsker den ultimative forkælelse, så vil jeg anbefale at du vælger Luksusbehandlingen, hvor den Dynamisk ansigtsmassage vil være oplagt at inkludere.
Klientudtalelse
Jeg har fået behandling af Kjeld Adam på grund af en pludselig opstået ansigtslammelse – Bells parese. Jeg var lammet i højre side af ansigtet, kunne ikke lukke øjet og det var vanskeligt at spise og drikke. Derudover kunne jeg mærke, at jeg spændte i kroppen, samt brugte mange ressourcer fysisk og psykisk.
Behandlingen er meget blid og behagelig. Jeg har fået 3 behandlinger, hvor jeg også blev anbefalet forskellige vitaminer og mineraler. Min krop har reageret med afslappethed, ømhed, træthed, kvalme og hovedpine efter behandlingerne. Reaktionerne har varet et par timer eller til næste dag.
Jeg har fået det markant bedre. Ansigtslammelsen er stort set væk, fået mere energi og nogle gamle skavanker er forbedret. Ja, jeg har det faktisk rigtig godt igen.
Jeg kan kun anbefale Kjeld´s behandling.