42 26 25 24 [email protected]

Hjælp til pårørende - husker du også at passe på dig selv?

Pårørende

At være pårørende til et menneske med en alvorlig sygdom, eller svære fysiske eller psykiske traumer, kan være en meget stor belastning. Mange vil naturligvis gøre ALT, hvad der står i deres magt, for at hjælpe og støtte deres kære. Dette betyder desværre ofte at de kommer i en tilstand, hvor de bevidst eller ubevidst tilsidesætter deres egne fysiske og/eller psykiske behov. Kroppen er skabt til at kunne klare denne form for belastning gennem en kortere periode, ved at øge mængden af stresshormon. Det bevirker at ressourcerne i kroppen bliver omfordelt, så man kan fortsætte med at yde under selv store belastninger. Men hvis tilstanden fortsætter over længere tid, så vil den øgede produktion af stresshormon begynde at nedbryde kroppen på forskellige måder, og over tid kan dette manifestere sig som fysiske og/eller psykiske symptomer, og sidenhen føre til en sygdomstilstand af mere eller mindre alvorlig karakter. Nogle af de symptomer jeg har oplevet hos pårørende er:

  • hovedpine
  • migræne
  • rygsmerter
  • ledsmerter
  • mavesmerter
  • svimmelhed
  • angst
  • depression
  • forværring af autoimmune sygdomme som fx psoriasis
  • stofskiftesygdomme
  • generel nedsættelse af immunforsvaret
  • og meget andet

Hvordan påvirkes kroppen af stress?

Fælles for alle disse symptomer er at de kan være relateret til stress, og når jeg kalder det stress, så mener jeg en situation, hvor kroppen gennem længere tid har været udsat for alt for store mængder stresshormon. Kroppen er altså i en form for overlevelses-mode. Vores nervesystem er en kompleks størrelse. Vi har bl.a det der kaldes for det Autonome Nervesystem. Dette underinddeles igen i det Sympatiske Nervesystem, og det Parasympatiske Nervesystem. Det Sympatiske Nervesystem er det, der aktiveres, når kroppen går i denne overlevelses-mode. Man kalder det også for kamp-flugt nervesystemet. Det vil sige, at kroppen omstiller alle funktioner til fx at kunne løbe væk fra en farlig tiger. Derfor er det jo en rigtig god egenskab, at kroppen kan omstille sig på denne måde. Problemet er bare, at det nedbryder kroppen at opretholde dette forhøjede beredskab over længere tid. Kroppen kan have svært ved at finde ud af at vi ikke længere har denne tiger efter os, og derfor får den ikke aktiveret det Parasympatiske Nervesystem. Det Parasympatiske nervesystem er modsatrettet i forhold til det Sympatiske Nervesystem. Det er det der er aktivet, når vi er i hvile, når vi fordøjer maden og så videre.

Kan Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi være gavnligt for pårørende?

For at hjælpe kroppen til at kunne slappe af igen, og genoprette balancen mellem det Sympatiske og det Parasympatiske Nervesystem, så kan det også være en hjælp for pårørende at modtage en eller anden form for kropsbehandling. Jeg har rigtig gode erfaringer med at Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi er gavnlig i netop denne situation. Jeg har hjulpet mange klienter med ovenstående symptomer, som jeg ofte ser hos pårørende. Ud over Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi, kombinerer jeg mine behandlinger med Terapeutisk samtale og Bindevævterapi, fordi at jeg mener at det er vigtigt at kombinere den fysiske og den psykiske del, og at det handler om at få balance i kroppen som helhed. Man kan oftest ikke behandle enkeltstående symptomer uden at se på helheden. For at de pårørende kan være der for deres kære, er det en forudsætning, at de også passer på dem selv. Det er de pårørendes egen styrke, der skal være støtten for deres kære.

Annette Heick har også gjort sig nogle interessante overvejelser om de pårørende og deres situation i hendes klumme i BT 8. december 2014

Foreningen Pårørende i Danmark har lavet en undersøgelse, der peger på den samme problemstilling. Du kan læse om undersøgelsen i denne artikel fra Søndagsavisen 31. marts 2015.

Share This