Terapeutisk samtale

Jeg benytter ofte terapeutisk samtale som et af redskaberne i mine behandlinger. Det er meget forskelligt, hvordan samtalen udvikler sig. Det afhænger fuldstændig af den enkelte klients situation og behov.

Samtalen kan have karakter af noget der minder om psykoterapi, hvor vi tager udgangspunkt i at klienten kan få en opmærksomhed på sine egne tanke-/ og handlemønstre. Det kan være med til at forandre problematiske tanke/handlemåder, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Det er relevant fordi de psykiske problemstillinger kan begynde at manifestere sig fysisk, fx som hovedpine, rygsmerter mm.

Samtalen kan også handle mere om kost og generel sundhed. En fejlagtig kost kan for nogle klienter have stor indflydelse på deres fysiske velvære. Forskellige mangeltilstande kan medføre smerter eller andre symptomer. Ligeledes kan allergier og intolerence mod specifikke stoffer og fødevare give smerter og andre former for fysisk og psykisk ubehag.

Ud over at samtalen ofte kan være en øjenåbner for klienten, så kan opmærksomheden på en problemstilling betyde, at klienten har lettere ved at komme i kontakt med den fysiske manifestering, der fx kan være kommet til udtryk som smerter, og herved kan den kropsterapeutisk del af behandlingen have en endnu større effekt.

 

Share This