42 26 25 24 [email protected]

Tinnitus behandling i København

Hvad er tinnitus, og hvordan opstår det?

Jeg oplever et stadigt stigende antal klienter, der henvender sig med problemstillinger, der kan relateres til tinnitus. Symptomerne beskrives oftest som en lyd i øret. Det kan være en susende eller brusende lyd, eller en konstant hyletone. Der er meget stor forskel på hvordan folk hører denne lyd, og om det er konstant eller i perioder. Der også forskel på hvor kraftig lyden er. For nogle er det så kraftigt, at de føler sig generede af det i deres dagligdag, og det påvirker deres livskvalitet. Op mod 20% af alle voksne har tinnitus i en eller anden grad.

Der kan være rigtig mange årsager til at der opstår tinnitus. Jeg vil her fremhæve de mest hyppige. Man kan have været udsat for støjskader. Det kan være meget kraftige lydpåvirkninger som fx et kanonslag eller i forbindelse med en rockkoncert. Her kan der komme en skade på de små fimrehår i det indre øre. Mange har sikkert oplevet at det ringede for ørerne efter en høj koncert eller lignende. Dette er faktisk en høreskade, og i de fleste tilfælde holder det op igen efter noget tid. Men hvis man fortsætter denne adfærd gentagende gange eller hvis lydniveauet bliver for højt, så vil skaden være mere eller mindre permanent.

En anden udbredt årsag til tinnitus er spændinger i hovedet. Kroppen er bundet sammen af en række bindevævsstrukturer. Nogle af disse strukturer har direkte forbindelse til det indre øre. Spændinger i og omkring hovedet kan derfor føre til en påvirkning af det indre øre, som igen kan føre til tinnitus symptomer.

Behandling af tinnitus

Kropsterapi og i særdeleshed Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi har ofte en meget gavnlig effekt på tinnitus. Behandlingen kan i mange tilfælde helt fjerne generne eller i hvert fald dæmpe dem kraftigt. Ved at genskabe balancen i kroppen, kan man fjerne de spændinger, der kan være årsag til generne. Kontakt mig, hvis du ønsker at høre mere, eller hvis du ønsker at booke en tid. Du kan booke en tid online her på hjemmesiden, og få en bekræftelse med det samme. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Ønsker du at booke en tid?

Share This