Behandlingsformer

Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi (BKST)

Biodynamisk kommer af det græske “bio” liv og “dynamis” energi, så det vi arbejder med er altså livsenergien i kroppen. Og det er vigtigt at bemærke at det er en behandlingsform, der er rettet mod hele kroppen, og ikke kun området omkring kraniet (Kranio) og korsbenet (Sakral/Sakrum).

Bindevævsterapi

Bindevævet består af lange sammenhængende strukturer, der går fra toppen af hovedet og ned til fødderne. Ud over at det er med til at holde sammen på hele kroppens struktur, så har det også vigtige funktioner i forhold til at bringe næringsstoffer og affaldsstoffer rundt i kroppen.

Bevidsthedsterapi (PSYCH-K)

De fleste af os går rundt og tror at vi er bevidste om det liv vi lever, men det er maksimalt 5% af tiden vi er bevidste om vores handlinger. 95% af tiden følger vi vores programmerede underbevidsthed.

Terapeutisk afspændingsmassage

Massage er en god måde at forkæle dig selv og din krop på. Ud over at det er en dejlig og afslappende oplevelse, så er det også med til at øge flowet i kroppen, og øge bevidstheden til din egen krop.

Dynamisk ansigtsmassage

Vores ansigtsudtryk og muligheder for at bruge det i kommunikationen med andre mennesker er en afgørende faktor for at kunne læse andre mennesker og dermed indgå i en afbalanceret relation. Dynamisk ansigtsmassage er en kærlig og blid behandling at modtage. Den giver en følelse af ren forkælelse.

Luksusbehandling

Luksusbehandlingen er den ultimative behandling til dig der ønsker 3 timers forkælelse og velvære, og kan kombineres af de forskellige behandlingsformer jeg tilbyder.

Healing

For mange mennesker lyder healing som noget meget alternativt, men i bund og grund har de fleste prøvet healing uden at vide det. Hvis man fx slår sin albue, så vil de fleste straks lægge hånden på albuen og ømme sig. Det er faktisk healing.
Share This