Hvad er stress, og hvordan kan du slippe af med din stress?

Hvad er stress?

Kroppen bliver dagligt udsat for alle mulige negative påvirkninger, både indefra og udefra. Det kan være det fysiske eller psykiske miljø på arbejdspladsen. Det kan være at man er uvenner med kæresten. Det kan være at man dyrker en hård form for fysisk motion. Det kan være at man har dårlige kostvaner. Det kan være at man er deprimeret eller tænker dårlige tanker om sig selv. Det er alt sammen noget, der påvirker os. Kroppen er skabt til at kunne klare denne form for belastning gennem en kortere periode, ved at øge mængden af stresshormon. Det bevirker at ressourcerne i kroppen bliver omfordelt, så man kan fortsætte med at yde under selv store belastninger.

Men hvis tilstanden fortsætter over længere tid, så vil den øgede produktion af stresshormon begynde at nedbryde kroppen på forskellige måder. Over tid kan dette manifestere sig som fysiske og/eller psykiske symptomer. Senere kan det føre til en sygdomstilstand af mere eller mindre alvorlig karakter. Nogle af de symptomer jeg har oplevet hos klienter er:

• søvnproblemer
• fordøjelsesproblemer
• hovedpine
• migræne
• rygsmerter
• ledsmerter
• mavesmerter
• svimmelhed
• angst
• depression
• forværring af autoimmune sygdomme som fx psoriasis
• stofskiftesygdomme
• generel nedsættelse af immunforsvaret
• og meget andet

Stress er en livslang proces

Mange har en opfattelse af at stress er en tilstand, der opstår på relativt kort tid. Jeg mener dog at det i mange tilfælde er en tilstand vi bygger op gennem hele livet. Dette har jeg forsøgt at illustrere med stresskurven.

Som man kan se på kurven, så kan vi faktisk allerede blive påvirket af stress mens vi ligger inde i vores moders mave. Fosteret påvirkes både direkte gennem de indtryk der kommer udefra, fx lys, lyd, stød osv. Men det påvirkes også af moderens tilstand. Hvis hun er stresset, så bliver fosteret det også. Selve fødslen er for mange en meget traumatisk oplevelse. De fleste af os kan heldigvis ikke huske det, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan det må være at blive født. Hele processen med veer osv, der afsluttes med at barnet presses ud gennem fødselskanalen. Herefter kommer barnet ud til et væld af nye stimuli med lys, lyd, lugt osv.

Hvornår mærker vi at vi er stressede?

Gennem livet bliver vi udsat for en række større eller mindre traumer, af fysisk og/eller følelsesmæssig karakter, som langsomt øger stressniveauet i vores system. Hvis vi ikke har lært nogen metoder til at nedbringe vores stressniveau, så vil det med tiden stige mere og mere. På et tidspunkt kommer niveauet over en grænse, som jeg har illustreret med den røde linie i figuren ovenfor. For mange mennesker er det først her de mærker, at de er fysisk eller psykisk påvirket af stress. Det kan således være en mindre hændelse, der ender med at være dråben, der får bægeret til at flyde over, og altså udløser en egentlig stressreaktion.

Mange bliver herefter sygemeldt i en periode, hvilket betyder at stressniveauet begynder at falde igen. Faren er, at man fejlagtigt kan tro at man ikke længere er påvirket af stress, når man kommer ned under den røde linie, og at man derfor kan genoptage sit liv som før. Men som figuren illustrerer, så kan selv små ting udløse stressreaktionen igen. Det er derfor vigtigt at man tager tilstanden alvorligt, og finder en måde at nedbringe stressniveauet på.

Målet er at få stressniveauet så langt ned, at man ikke længere lader sig påvirke af helt almindelige situationer i dagligdagen. Man får en længere lunte. Har mere overskud når børnene er trætte og sultne. Kan yde den ekstra indsats, hvis arbejdet kræver det. Har overskud og ikke mindst lyst til at dyrke motion og sex. Har lyst og overskud til at være sammen med og nærværende med familie og venner osv. På figuren kan man se, at personen efter en periode med stress, har fundet en måde at nedbringe sit stressniveau på.

Hvordan påvirkes kroppen af stress?

De tidligere nævnte symptomer kan alle være relaterede til stress. Når jeg kalder det stress, så mener jeg en situation, hvor kroppen gennem længere tid har været udsat for alt for store mængder stresshormon. Kroppen er altså i en form for overlevelses-mode.

Vores nervesystem er en kompleks størrelse. Vi har bl.a det der kaldes for det Autonome Nervesystem. Dette underinddeles igen i det Sympatiske Nervesystem, og det Parasympatiske Nervesystem. Det Sympatiske Nervesystem er det, der aktiveres, når kroppen går i denne overlevelses-mode. Man kalder det også for kamp-flugt nervesystemet. Det vil sige, at kroppen omstiller alle funktioner til fx at kunne løbe væk fra en farlig tiger. Derfor er det jo en rigtig god egenskab, at kroppen hurtigt kan omstille sig på denne måde.

Problemet er bare, at det nedbryder kroppen at opretholde dette forhøjede beredskab over længere tid. Kroppen kan have svært ved at finde ud af at vi ikke længere har denne tiger efter os, og derfor får den ikke aktiveret det Parasympatiske Nervesystem. Det Parasympatiske Nervesystem er modsatrettet i forhold til det Sympatiske Nervesystem. Det er det der er aktivet, når vi er i hvile, når vi skal restituere, når vi fordøjer maden og så videre.

Søvnproblemer

Mange oplever at de begynder at sove dårligere, hvis de bliver stressede. Dette kan få en negativ selvforstærkende virkning. Man ligger måske og har tankemylder, når man skal sove. Så har man svært ved at falde i søvn. Så ved man at dagen efter vil blive rigtig hård at komme igennem, fordi man ikke har fået sovet nok. Når man skal op, er man helt ved siden af sig selv, og kan let få “det forkerte ben ud af sengen” fordi man mangler overskud. Man kæmper sig gennem dagen, og om aftenen kører møllen en gang til. Den manglende søvn er et kæmpe problem, fordi den påvirker os både fysisk og psykisk.

Det er ikke for ingenting at man bruger det at holde fanger vågne, som en form for tortur. Ud over disse påvirkninger, så betyder den manglende søvn også at hjernen ikke for “kørt sit renseprogram”. Nyere forskning viser at et af formålene med at vi sover er, at hjernen har behov for at rense ud af de affaldsstoffer der bliver ophobet i løbet af dagen. Resten af kroppen har et blodsystem, som bl.a. sørger for at føre ilt og næring rundt til alle cellerne i kroppen, men også for at rense affaldsstofferne ud af kroppen. Tilsvarende har hjernene Cerebrospinalvæsken, som er en del af blodsystemet, og som har samme funktion. Hvis hjernen ikke får mulighed for at rense affaldsstofferne ud, så kan det føre til forskellige sygdomme som fx Alzheimer. Du kan bl.a. læse om det her.

Søvnen er også vores største antioxidant. Det vil sige at uden søvn oxiderer vi hurtigere. En anden måde at sige det på er at vi ældes hurtigere. Det er også i søvnen vi hele bedst, så hvis vi er syge eller eller har brækket et ben, så er det ekstra vigtigt at vi får vores søvn. Og det gælder jo selvfølgelig i særdeleshed når vi er stressede.

Hos små børn kan det også handle om andre ting. Læs om Night Terror her.

Fordøjelsesproblemer

Hvis vi har det skidt fysisk eller psykisk, så bør fordøjelsen være et af de første steder man undersøger. Hvis vi har en ubalance her, kan det være årsagen til vores lidelser. Hvis vi er stressede, er det primært vores Sympatisk Nervesystem, der er aktiveret. Det betyder at hele fordøjelsessystemet bliver nedprioriteret, og at optagelsen af næring ikke fungerer optimalt. Mange oplever at de tager meget på når de er stressede. Det kan skyldes at kroppen oplever denne stresssituation som en livstruende krise. For kroppens primitive urhjerne, betyder krise at der kan opstå hungersnød. Kroppen begynder derfor at omdanne føden til fedtdepoter. Hvis man forsøger at gå på slankekur, forværre man blot denne tilstand.

En ubalance i tarmsystemet kan også føre til det man kalder Leaky Gut, eller på dansk utæt tarm. Det er en tilstand, hvor affaldsstoffer og giftstoffer kan trænge gennem tarmvæggen og ud i vores blodsystem. Dette kan føre til en masse lidelser, fx autoimmune sygdomme som jeg ikke vil remse op her. Du kan læse mere om det her.

Rigtig mange mennesker går rundt med problemer i deres fordøjelsessystem. Det kan være forstoppelse eller diarre. Det kan være smerter eller oppustet mave. Alt dette er tegn på at der er en ubalance som man bør reagere på, da det med stor sandsynlighed påvirker mange andre faktorer i kroppen. En stor del af årsagen til vores problemer i fordøjelsen kan findes i vores kost.

Hjerneskade!

Hvis kroppen vedvarende udsættes for stress over længere tid, uden at blive behandlet, så kan man risikere at hjernen tager skade af det. Forskere har vist at den del af hjernen, der regulerer mængden af stresshormon i kroppen, kan tage skade. Den kaldes Hippocampus, og man har set at den kan begynde at skrumpe pga stress. Man mener dog at hjernen med den rette behandling kan reparere sig selv igen. Du kan læse mere om det her. Der er derfor rigtig god grund til at søge behandling imod stress, så hurtigt som muligt, når man konstaterer det.

Hvordan kan man behandle stress?

For at hjælpe kroppen til at kunne slappe af igen, og genoprette balancen mellem det Sympatiske og det Parasympatiske Nervesystem, så kan det være en hjælp at modtage en eller anden form for kropsterapi. Jeg har rigtig gode erfaringer med at Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi er gavnlig i netop denne situation. Jeg har hjulpet mange klienter med ovenstående symptomer.

Ud over Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi, kombinerer jeg mine behandlinger med Terapeutisk samtale og Bindevævterapi. Jeg mener at det er vigtigt at kombinere den fysiske og den psykiske del, fordi at det handler om at få balance i kroppen som helhed. Man kan ikke behandle enkeltstående symptomer uden at se på helheden. For at vi kan fungere i en hverdag, og kan udføre vores arbejde, er det en forudsætning, at vi også passer på os selv.

Kontakt mig for at høre nærmere om, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig i din situation, eller book en tid online.