Alternativ behandler på Østerbro i København
Alternativ behandler
Mit navn er Kjeld Adam. Jeg er alternativ behandler og har min egen klinik på Østerbro i København. Jeg er RAB godkendt, hvilket vil sige at jeg er Registreret Alternativ Behandler, og dermed lever op til Sundhedsstyrelsens krav. Jeg er eksamineret og certificeret Biodynamisk Kranio-Sakral Terapeut. Hvis du ønsker at vide mere om hvad en alternativ behandler er, så læs videre nedenfor. Hvis du er afklaret og ønsker at booke en tid, så kan du gøre det online her. Du er også velkommen til at ringe eller skrive en SMS på 42 26 25 24 eller skrive til mig via kontaktformularen.
Kontaktformular
Hvordan finder man den rigtige alternative behandler?
Begrebet “alternativ behandler” er MEGET bredt. Det er ikke en beskyttet titel, så hvem som helst kan kalde sig alternativ behandler. Men selvom man måske blot har taget et par weekendkurser, kan man faktisk godt være en fantastisk behandler, hvis man har nogle kraftigt udviklede medfødte evner. Den anden ende af spektret er læger, der vælger at benytte behandlingsformer, der efter danske forhold anses for at være alternative, men som i store dele af resten af verden anses for at være en del af det almindelige sundhedssystem.
Det kan derfor være svært at finde vej i denne jungle af behandlere og behandlingsformer. Noget af det du bør kigge efter er, om den behandler du overvejer at benytte, har en uddannelse indenfor det felt vedkommende arbejder med, og er eksamineret og certificeret. Hvis behandleren også er RAB godkendt, er det endnu bedre. Det kan du læse mere om her, men det betyder bla. at behandleren også har en uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære, svarende til det niveau en sygeplejerske har.
Dernæst handler det rigtig meget om kemien mellem behandleren og dig som klient. Du skal føle at du er i trygge hænder og at det du ser og læser på hjemmesiden virker troværdigt. Du kan fx kigge på om der er referencer fra andre klienter, og dermed få en et indtryk af typen af behandlinger, og hvordan de har virket på andre. Du kan også vælge at kontakte behandleren inden du booker en tid. På den måde kan du bedre få en fornemmelse af personen, og få afklaret eventuelle spørgsmål.
Prisen kan også give en pejling. Hvis behandleren har meget billige priser, så er det måske noget de har som en bibeskæftigelse ved siden af et andet job. Dermed ikke sagt at de ikke kan være dygtige af den grund. Men hvis du vælger en behandler, der har det som deres fuldtidsbeskæftigelse, så er der måske lidt større sandsynlighed for at du får en professionel behandling.
Hvilken typer alternativ behandler er du?
I mine behandlinger tager jeg udgangspunkt i en samtale med klienten, for at finde ud af i hvilken kontekst de kommer med deres problemstilling. Det vil sige, hvilken sammenhæng der eventuelt kan være mellem de symptomer klienten kommer med, og de omstændigheder der er omkring ham eller hende. Der er ofte en sammenhæng mellem de fysiske og de psykiske aspekter. Jeg ser kroppen som en helhed, og behandler med henblik på at genskabe balancen i hele systemet. I behandlingen tager jeg udgangspunkt i Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi, men kombinerer det ofte med andre terapiformer alt efter hvilken problemstilling klienten kommer med.
Hvem kan have gavn af alternativ behandling?
Gennem livet vil vi alle opleve fysiske og/eller psykiske traumer af forskellige størrelser. Nogle af disse kan sætte sig i vores krop og skabe forskellige problemer. Det kan fx være i form af en operation eller en ulykke, hvor man kommer fysisk til skade, og har brug for hjælp nu og her, med at komme hurtigt på banen igen. Det kan også være mere langvarige sygdomsforløb, som efterhånden sætter deres spor på kroppen. Jo ældre vi bliver, jo flere påvirkninger har vi været udsat for, som kan påvirke vores daglige velvære.
Mine behandlinger hjælper kroppen til at finde tilbage til den oprindelige tilstand af sundhed og velvære. Det vil derfor være de fleste, der kan have gavn af behandlingen, hvis der er noget i systemet, der skaber en ubalance, som kommer til udtryk i form af sygdom, spændinger, smerter, psykisk problemer eller lignende. Kontakt mig for at høre om jeg kan hjælpe dig med dit specifikke problem.
Børn kan også have gavn af behandlingen. Der kan være opstået komplikationer under fødslen eller de kan have fået et skævt kranie. De kan også have maveproblemer mm. Du kan læse mere om behandling af børn her.
Kontakt mig for at høre mere om alternativ behandling. Eller book en tid online, og få en bekræftelse med det samme.