Da jeg skulle smage min egen medicin

Den store løbefest

Torsdag aften, den 4. august 2016, stillede jeg til start i et af de mange sommerløb. Jeg havde store forventninger til min præstation i netop dette løb, fordi det var det første 5 km løb jeg skulle deltage i. Vejret var perfekt. Temperaturen var faldet lidt, fordi det var et aftenløb, og starten gik derfor først kl. 21. Og efter løbet ville der være Mikkeller øl og økologiske pølser fra Slagteren ved Kultorvet. Så der var på alle måder lagt op til en løbefest.

Starten går, og jeg kommer afsted med et rigtig fint udgangstempo. Den skulle virkelig have en over nakken. Omkring 1 kilometer mærket, står der en fotograf og tager billedet du kan se nedenfor.
Umiddelbart efter løber jeg forbi Spartas hotspot og rundt i et skarpt sving. Ca. 30 meter senere går det galt. Helt galt! En løber kommer til at tackle mig bagfra, og få fældet mine ben, så jeg falder og kurer hen ad asfalten. I det øjeblik jeg rammer jorden, kan jeg mærke at der er noget helt galt, men har svært ved at vurdere, hvor slemt det er. Jeg kommer hurtigt på benene igen og stiller mig ud til siden for ikke at blive trampet ned.

Av for s…. *@#$%&!!!!
Sig det er løgn!!!

Det viser sig at min venstre skulder er gået af led, men jeg får den heldigvis relativt hurtigt på plads igen, og kan se at jeg har hudafskrabninger på venstre albue, begge hænder og knæ, forsiden af venstre lår, venstre hofte og på ryggen, ved venstre skulder. Så noget tyder på at jeg har haft så meget fart på at jeg er kuret hen ad asfalten og roteret rundt samtidig.

Nå, men da jeg har sundet mig lidt, og vurderet skaden, så overvejer faktisk om jeg skal fortsætte. Jeg var jo virkelig opsat på at løbe dette løb, og da kroppen stadig er helt oppe og køre af adrenalin, så mærker jeg endnu ikke så meget til smerten. Jeg prøver derfor lige at bevæge skulderleddet lidt for at vurdere hvor slemt det egentlig er. Men dette medfører at skulderen denne gang for alvor går ud af led. Og denne gang er den ikke lige til at få på plads igen. Jeg går derfor hen til Spartas hotspot, og beder dem om at tilkalde samaritterne. Selvom de var hurtigt fremme, føltes det som en evighed. Det lykkedes mig heldigvis at få skulderen på plads igen på egen hånd, inden de nåede frem.

Festen udeblev

Jeg kom over i samaritternes vogn, og fik renset sårene og fik en slynge på for at aflaste skulderen lidt. Bagefter kunne jeg så gå over og tilslutte mig de andre fra min løbeklub, som allerede var godt i gang med pølser og øl. Selvom det ikke lige ser sådan ud på billedet, så kunne jeg på dette tidspunkt godt mærke, at smerten begyndte at tage til, og nu også i højre fod. Jeg valgte derfor at forlade festen og tage hjem og ringe til 1813, så jeg kunne får undersøgt skulderen og foden. Jeg var desværre ikke den eneste, der havde fået den tanke at benytte mig af en akutklinik den aften. Der var laaaang ventetid på at komme til. Da jeg endelig kunne møde frem på Bispebjerg, var der også lang ventetid mellem de forskellige undersøgelser.

Dommen

Det var nok en god beslutning, fordi det viste sig at jeg havde forstuvet foden, og at skulderen var brækket, da den gik ud af led.

Nu er det så at jeg kommer til det jeg synes er den interessante del af denne historie. Når man som jeg kommer ind på akutmodtagelsen, og får konstateret en brækket skulder, der har været gået af led, så får man straks en slynge på, som fuldstændig fikserer skulderen i den rigtige stilling. Det er selvfølgelig fint i forhold til at man så aflaster det beskadigede skulderled lidt, og undgår at armen kommer ud i en yderposition, hvor man kunne risikere at skulderen gik af led igen. MEN jeg gik hjem med den besked, at jeg skulle bruge den de næste 2-3 uger, og også om natten!

På den igen

Sagen er den, at jeg for omkring 8 år siden brækkede det samme skulderblad, i forbindelse med et fald ned ad en stejl køkkentrappe. Men den gang var det spidsen af skulderbladet (scapulae angulus inferior), der brækkede. I denne omgang var det den del af skulderbladet, der udgør ledskålen i skulderledet (collum scapulae). Behandlingen er dog den samme. Man kan nemlig ikke rigtig gøre noget ved det. Skulderbladet “svæver frit”, og bliver holdt på plads af diverse sener og muskler. Man kan derfor ikke fiksere de brækkede knogler på samme måde som med en brækket arm, men må bare håbe at de vokser korrekt sammen.

Man skal lære af historien ellers gentager den sig

Den gang for 8 år siden, fik jeg samme besked, da jeg forlod skadestuen. Men da min bror er fysioterapeut, blev jeg straks gjort opmærksom på at jeg hurtigst muligt skulle have armen ud af slyngen, og i gang med genoptræningen. Jeg brugte derfor kun slyngen i knap en uge, indtil den værste hævelse havde lagt sig. Men til trods for at armen kun havde været fikset i en uge, så var følgevirkningerne temmelig alvorlige. Når skulderen er fikseret, og dermed helt passiv, så skrumper muskler i løbet af meget kort tid. Samtidig bliver skulderleddet stift, fordi det kræver bevægelse for at blive smurt. Dette bevirkede at det tog mig omkring et halvt år at få genoptrænet skulderen til igen at have fuld styrke og bevægelighed.

Nu stod jeg så igen i samme situation, og skulle overveje, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg besluttede derfor at tage slyngen af allerede da jeg kom hjem fra akutmodtagelsen. Efterfølgende havde jeg kun slyngen på fx når jeg skulle hente min datter i skolen, for at signalere, at man ikke skulle komme for tæt på. Samtidig besluttede jeg at bruge armen så normalt som muligt, dog uden at belaste den alt for meget. Og jeg var selvfølgelig også hele tiden påpasselig med ikke at få den ud i yderstillinger, der kunne få den til at gå af led igen.

Magi skal der til

Nu er jeg jo behandler, så det ville være underligt, hvis jeg ikke benyttede mig af det. Jeg brugte derfor mange timer dagligt på at behandle min skulder, min fod og mine sår. Det betød at jeg bl.a. ikke fik andet smertestillende end det de havde givet mig samme aften på akutmodtagelsen. Alle mine sår var væk efter få dage. Efter tre dage kunne jeg ikke længere mærke nogen problemer med min fod. Efter fem dage kunne jeg genoptage mit arbejde i klinikken. Ti dage efter ulykken skulle jeg til kontrol og have taget nye røntgenbilleder.

Og nu kommer det rigtig interessante. Da jeg fik svar fra lægen i ambulatoriet, sagde hun at røntgenlægen ikke kunne se at min skulder var brækket længere. Han kunne godt se at den havde været brækket tidligere, men mente at det måtte være fra den gang for 8 år siden. Jeg var egentlig ikke selv i tvivl, men når der nu står en ekspert med hvid kittel og siger noget andet, så kan man jo godt blive lidt usikker. Så da jeg kom hjem, fandt jeg de gamle røntgenbilleder frem, og kunne konstatere, at der selvfølgelig ikke var noget brud ved skulderen den gang. Der var kun et brud nede på spidsen af skulderbladet. Med andre ord, så var knoglen på 10 dage vokset så meget sammen at en røntgenlæge ikke længere kunne se at den lige havde været brækket!

Så er vi med i gamet igen

Præcis 14 dage efter ulykken, stillede jeg til start i det næste løb, som var BMW Havneløb. Dette var også et 5 km løb, så nu havde jeg muligheden for at tage revanche. Og det skal jeg love for at jeg gjorde. Jeg gennemførte ikke bare. Jeg løb faktisk så hurtigt, at jeg lavede PR (Personlig Rekord) i tiden 20:00 præcis!

På billedet kan man godt se at jeg stadig kompenserede lidt i venstre skulder. Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde at jeg ingen smerter havde. Sagen var at selvom bruddet var helet hurtigt op, så var en stor del af muskler, sener og bindevæv omkring skulderledet blevet beskadiget. Der gik noget tid før smerterne var helt væk. Men jeg oplevede kun en meget lille og kortvarig nedsættelse af min bevægelighed i skulderen. Og det var slet ikke sammenlignligt med ulykken for 8 år siden.

Konklusion

Hvis du skulle komme i en situation, hvor du beskadiger et af de større led, så er det vigtigt at holde det i gang. Det vil fremskynde helingsprocessen utroligt meget. Det kræver selvfølgelig at man har en fornemmelse af, hvad der er “god” smerte og hvad der er “dårlig” smerte. Nogle ting kan godt gøre ondt uden at skade, og andre ting kan hindre helingen af skaden eller i værste fald forværre den. Er du usikker, så følg lægernes anvisninger. Og så vil jeg anbefale dig, at du søger hjælp til at fremskynde helingsprocessen. Jeg har hjulpet flere efter ulykker, operationer mm, som er kommet sig langt hurtigere end normalt. Jeg bruger bl.a. Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi i mine behandlinger, og det har jeg som sagt rigtig gode erfaringer med, både på klienter og egen krop.

Andre behandlere har deres måder at behandle på, som kan være lige så gode. Jeg tror på at det er vigtigt at gøre en indsats for hurtigst muligt at blive rask og mobil igen. Man kan risikere at genoptræningsforløbet ellers strækker sig over meget længere tid. I nogle tilfælde kan komplikationerne efter uheldet, operationen eller lignende faktisk være større end selve årsagen. Hvis man fx får en frossen skulder, som følge af forkert eller manglende genoptræning, så kan det tage flere år at komme sig efter det. Nogle kommer sig aldrig over det! Vi skal stræbe efter at have en fuld funktionsdygtig krop gennem hele livet. Alder er ikke en undskyldning, det kræver ofte bare en lidt større indsats.