Vi lever i en tid, hvor vi har skabt et samfund og en kultur, der fører til at vi i højere og højere grad afskærer kontakten til andre mennesker. Vi har aldrig før haft så mange muligheder for at kommunikere med hinanden, men det paradoksale er, at der bliver flere og flere ensomme mennesker, der savner kontakt med andre mennesker. Mennesket er et flokdyr, og har behov kontakt og at elske og blive elsket. Den stigende tendens til afhængigheder er et symptom på det usunde liv vi lever, hvor opmærksomheden konstant ledes hen til den næste skinnende gadget vi skal købe, fremfor de mennesker vi er omgivet af. Forfatteren George Monbiot kalder det for Ensomhedens tidsalder.
Betydningen af menneskelig kontakt
Johann Hari beskriver i sin bog Chasing The Scream: The First And Last Days of the War on Drugs, hvordan han har ændret sit syn på narkomaners afhængighed. Han mener at en heroin afhængig narkoman har valgt at knytte sig til heroinen, fordi hun ikke kunne knytte sig ordentligt til noget andet. Han mener altså ikke at der udelukkende er tale om en fysisk afhængighed. Det modsatte af afhængighed er ikke at være stoffri. Det er menneskelig kontakt.
For 15 år siden ønskede man i Portugal at løse problemet med narkomanerne. De valgte at afkriminalisere alle stoffer, og overføre pengene de før brugte på at arrestere og fængsle narkomanerne, og brugte dem i stedet på at hjælpe narkomanerne med at komme i kontakt med deres egne følelser og samfundet omkring dem. Det mest afgørende var at give dem ordentlige boligforhold og et arbejde, så de havde en mening med livet, og noget at stå op til om morgenen. Johann Hari så, hvordan narkomanerne blev hjulpet i varme og indbydende klinikker, for at lære at komme i kontakt med deres følelser, efter mange års traumer og bedøvelse med stoffer.
I stedet for afhængighed, burde man kalde det tilknytning. Narkomanerne knytter sig til stofferne, mere end de er afhængige af dem. Hvis man ændre deres livsbetingelser, så har de ikke længere samme fysiske afhængighed. Patienter, der i længere tid har været medicineret med stærke stoffer, har sjældent udviklet en fysisk afhængighed, når de kommer hjem i deres trygge rammer igen.
Der er meget fokus på at den enkelte narkoman kommer sig efter sit misbrug. Man burde i stedet fokusere på, hvordan man kommer sig socialt – hvordan vi alle kommer os, sammen, efter de skader vi pådrager os af den isolation og ensomhed, der synker ned over os, som en tyk tåge.
Afhængighed kan have mange ansigter
Johann Hari har valgt at skrive om narkomaners afhængighed, men jeg mener at det samme gør sig gældende med en række andre former for afhængighed. Jeg kunne fx nævne:
- alkohol
- nicotin
- narkotika
- mad
- sukker
- ludomani
- shopaholic
- workaholic
- tv
- computerspil
- sociale medier
- sex
- porno
- hurtige biler
- overdreven motion
- dagdrømmeri
og mange flere. Men fælles for dem alle er, at det er en måde at flygte fra virkeligheden på. Det er en måde at dulme vores smerter på.
Det er ikke dine følelser, der fucker dig op
Psykologen Mette Holm skriver i et debatindlæg i Jyllandsposten om, hvordan vi dulmer, når vi ikke kan holde vores tristhed, angst, vrede, skuffelse ud. Hun omtaler det som en smerte-dulme-cyklus.
Jeg er meget enig med hende i, at vi, for at kunne træffe de rigtig valg for den retning vores liv skal have, er nødt til at lytte til vores følelser. For at kunne komme i kontakt er vi nødt til at stoppe med at dulme. Vi bærer alle ansvaret for vores egen lykke, og hvert et lille valg, man træffer, vil altid bringe en tættere på eller længere væk fra det, man længes mod.
Mette Holms opfordring er: Gør, hvad du kan for at sikre dig mening i dit liv på alle plan. Hun tror på handling. At kalde noget for skæbne er at parkere ansvaret for dit liv eksternt. Hun skriver til sidst: Det er nemlig ikke dine følelser, der fucker dit liv op, det er alt det, du gør for ikke at mærke dem.
Underbevistheden styrer vores adfærd
Jeg er meget enig med Mette Holm, men problemet kan nogle gange være, at uanset hvor meget man ønsker at handle, og tage ansvar, og følge de valg man har truffet, så bliver man ved med stille sig selv hindringer i vejen. Det kan fx være overspringshandlinger eller selvsaboterende adfærd. Det kan også være at man har angst eller manglende tillid til at det vil lykkes. Her kan det være vores underbevidsthed, der modarbejder os.
Over 95% af vores tanker, handlinger og adfærd i det hele taget, er styret af vores underbevidsthed. Det er jo praktisk, når det handler om cykle, spille et instrument eller spise morgenmad. Når vi først har lært det, behøver vi ikke længere at være så bevidste om det. Men når underbevidstheden fx også styrer vores reaktioner og adfærd i vores interaktion med andre mennesker, så kan det til tider blive mere udfordrende. Man kan sige at underbevidstheden bl.a skaber det filter vi ser verden med. Det den ene ser som en dejlig sandstrand med sol og varme, kan den anden se som et farligt sted, med potentiel fare for at drukne eller skære foden på et glasskår. Det er den samme strand, men to helt forskellige oplevelser.
Omprogrammering af underbevistheden
Når vi oplever noget i livet, kan det skabe overbevisninger i undervidstheden, hvilket efterfølgende præger måden vi oplever verden på. Vi skaber vores egen unikke virkelighed. Hvis man har mange negative overbevisninger, kan man let blive en handlingslammet sortseer. Disse overbevisninger kan man arbejde med at omprogrammere, så man kan ændre det filter man ser verden med. Der er mange måder at gøre det på.
- PSYCH-K
- EFT (Emotional Freedom Techniques)
- TFT (Tankefeltterapi)
- NLP (Neurolingvistisk programmering)
- Hypnose
Og alle mulige variationer af disse. Jeg har selv valgt at benytte mig af PSYCH-K, og du kan læse mere om det her. Kontakt mig, hvis du ønsker at blive hjulpet med at arbejde med din underbevidsthed.
Kilder:
http://www.huffingtonpost.com/johann-hari/the-real-cause-of-addicti_b_6506936.html
http://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE7453282/Debatindlæg-Det-er-ikke-dine-følelser-der-fucker-dig-op/