42 26 25 24 info@kjeldadam.dk

Efter at have været turister i Seoul de første dage, er vi nu kommet til Mokpo, som er en havneby i den sydlige del af Korea. I dag havde vi så den første dag på messen. Vi har ventet med spænding på denne dag i laaang tid. Nu skulle det så endelig vise sig, om alle aftaler med arrangørerne var blevet overholdt. Og vi var ikke mindst spændte på, hvordan koreanerne ville tage imod vores behandlinger.

Expo teltet

Vores stand var i et stort telt. På billedet kan man se indgangen til standen. Bagved havde vi et stort rum på 35 m2.

 

Jeg vil sige, at det på en række punkter overgik vores forventninger. Da vi ankom til standen, stod det hele klar, som aftalt, og vores bannere prydede væggene osv. Men en vigtig detalje, som vi ikke kendte til på forhånd var, at der stod et par unge fyre, som skulle hjælpe os med kommunikationen med de besøgende. Stort set ingen koreanere kan forstå engelsk, så de har været en kæmpe hjælp! Det viser sig at alle hjælpere på messen er soldater, og dette er en del af deres arbejde. De to der hjælper os taler heldigvis rigtig godt engelsk. Den ene har læst i USA.

Er de overhovedet interesseret i vores behandling?

I starten gik det meget trægt. Gæsterne kiggede ind på standen og gik hurtigt videre. Men da vi fik forklaret vores to hjælpere, hvilken type behandling vi laver, kunne de fortælle det til de forbipasserende. Og pludselig ville de gerne have behandling. Og så gik det stærkt. Når de først kunne se at andre fik behandling, så ville de forbipasserende også gerne prøve. Så der opstod hurtigt en lang kø. Og de ventede gerne, selv om der var lang ventetid.

Det har været en rigtig fin start på messen, og vi fik behandlet knap 50 besøgende i dag, til trods for at vi i starten kun havde 2 brikse. Om eftermiddagen fik vi overbevist arrangørerne om at man godt kunne have 3 brikse stående på de 35 m2 vi har til rådighed i standen ????

Koreanerne tog rigtig godt imod vores behandlinger, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet i morgen.

FORTSÆTTELSE FØLGER…

Share This