Tina – en pårørendes historie

Den tragiske ulykke

Tinas søn Glenn blev i september 2013, som 18-årig frontalt påkørt af en spritbilist, da han kørt med nogle venner til fest. Siden har livet ikke være det samme for Glenn, Tina og resten af familien. Glenn blev svært hjerneskadet ved ulykken. Knap 10 måneder efter ulykken begyndte jeg at behandle Glenn med Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi.

Tina ville selv prøve behandlingen

Undervejs prøvede Tina også selv at få behandlingen. Det følte hun var rigtig vigtigt for hende. For det første fordi hun gerne selv ville prøve at føle, hvilken effekt dette havde på Glenn, og hvordan det føltes for ham. Hun tænkte at det måske også kunne hjælpe hende på en eller anden måde. Hun havde selv nogle hurdler, bl.a. med ambulancer. Hun kunne simpelthen ikke klare at se eller høre en ambulance. Det skete rigtig tit at hun sad og græd ude i vejkanten, hvis hun blev passeret af en ambulance eller passerede et sted hvor der var sket noget. Hun havde aldrig set så mange trafikulykker som hun så i den periode. Hun arbejdede på det tidspunkt selv på Holbæk Sygehus.

Under første behandling havde hun pludselig en oplevelse af at hun kørte på en motorvejsafkørsel, og blev overhalet af en ambulance, og langsomt kom der flere og flere, indtil der lå 5-6 ambulancer og cirklede lige foran hendes bil. Hun ønskede bare at få dem væk derfra, men pludselig kunne hun mærke at de kørte jo bare der, og det var ok. Kort tid efter var behandlingen færdig og hun brød fuldstændig sammen fordi det havde været sådan en voldsom oplevelse.

Før behandlingen havde Tina flere gange været med i ambulancer med Glenn, og her havde det været en meget ubehagelig og angstprovokerende oplevelse. Også selvom det ikke var på grund af noget alvorligt at Glenn skulle med ambulancen. Først efter denne behandling har hun ikke længere haft dette problem med ambulancer. Hverken at se og høre ambulancerne, eller selv at køre med i en.

Ved anden behandling havde jeg en fornemmelse af at jeg ikke kunne nå ind til Tina. Hun fortalte at hun havde nogle personlige problemer på det tidspunkt, så det var som om hun havde et jerngitter omkring sig. Det vidste hun godt selv. Hun havde lagt en mur rundt om sig selv.

Tårer kan virke forløsende

Ved tredie og sidste behandling blev der åbnet op for et følelsescenter, hvilket betød at Tina bare græd og græd. Og hun græd faktisk flere dage efter. “Men det var noget der skulle ske i min krop tror jeg, og så har jeg haft det AFSINDIGT godt siden”.

Tina er en omvandrende solstråle. Her sidder hun og hygger sig med Glenn

“Havde jeg haft flere penge og mere tid, så var jeg nok fortsat, fordi der var måske flere ting at arbejde med. Men lige de ting, som virkelig var problemer de er faktisk væk nu.” Efterfølgende har hun været kørt med Glenn i en ambulance, fordi han var faldet og havde slået sig. Det ville ikke have været muligt for hende at køre med i ambulancen tidligere. Men nu havde hun det helt fint med det.

“Jeg føler ikke at jeg har haft tid til mig selv, men jeg har heller ikke haft lysten til det. Men disse behandlinger gav mig et skud i den rigtige retning, og hjalp mig over de værste hurdler jeg havde”.

Hjælp til pårørende

Tinas situation er et godt eksempel på den situation mange pårørende befinder sig i. Deres fokus er så meget på den syge, at deres eget behov falder i baggrunden. Og det er jo fuldt forståeligt. Det er jo konsekvensen af at være et empatisk menneske. Men til tider kan det blive på bekostning af de pårørende. Ud over de følelsesmæssige udfordringer de er stillet overfor, så kan de også begynde at lide overlast på andre måder. Her kan det være vigtigt at de enten selv, eller andre i omgangskredsen hjælper dem med at fokusere lidt på dem selv også, så de ikke risikerer selv at blive syge eller gå ned med stress eller lignende. Her kan du læse mere om hjælp til pårørende.